historien til sin klasse. Børnene tog hver en rygsæk på ryggen og tog ud i skoven. De besluttede sig til at bo ude i skoven - nogle i huler under jorden, nogle oppe i træerne, nogle i telt og nogle boede i en udhulet sten på stranden.
Da de havde bygget huler, løb de rundt i skoven og legede. Marcus og Emil Månsson prøvede at lave fiskestænger, Nicolai og Henrik var i gang med at lave buer og pile. Charlotte, Dorthe, Hannah, og Laura var gået i gang med at samle æbler. Pludselig hoppede Hannah op og ned "Se se! - Der er en rødkælk, den sidder og synger for os." "Nej se!", sagde Dorthe, hun havde fået øje på et egern, der sad og spiste nødder. Charlottes øjne stirrede lige ned i jorden. Hun var helt opslugt af en lille mus, der hele tiden stak sit hoved op af sit musehul. "Øv!", sagde Laura, "der er en orm i det her æble!"
Henne på den hvide sten sad Christina og Stine Langberg. De sad og kiggede på en kæmpemyretue. Nej hvor havde myrerne altså travlt. De slæbte af sted med ting og sager. Nede på stranden havde Stine Glottrup fundet nogle muslingeskaller. "Se!", sagde Sara, "jeg har fundet et stykke rav". Anna, som gik lidt bagved sammen med Sidsel, havde fundet en konkylie, og Sidsel var så heldig at finde et søpindsvin. Alexandra gik for sig selv. Hun kiggede ud over havet og fik øje på en hvalhale og et sælhoved, og nede ved hendes bare tæer kravlede der nogle krabber. Frida sad hjemme i sit lille blå hus. Bag ved hendes have holdt det lille 100 år gamle tog. Frida vidste godt, hvad børnene i skoven havde brug for, så hun lagde det op i toget og startede det. Toget kunne selv finde vejen. Det havde jo kørt turen så tit for 100 år siden, men da kørte det igennem skoven, forbi den skjulte sø, forbi Sødekilden og ud til skrænten. Nu måtte det holde ved skiltet »Adgang Forbudt - Her bor vi!«. Da børnene hørte toget, hentede de alle tingene. Der var snor, fodbolde, is, sjippetove, legetøj, hovedpuder, service, tændstikker, spader, lommeknive, mad, soveposer, slik, tæpper, noget varmt, bestik og lommelygter.
Børnene blev smadder glade, for nu kunne de lave mange ting. Da de havde tømt toget, kørte det hurtigt hjem igen.

Anden del
Den første nat

Om aftenen da børnene skulle i seng, læste Anna en historie for dem alle. Men der var een der ikke kunne sove - det var Nadja. "Sover du?", hviskede Dorthe stille. "Nej," svarede Nadja, "jeg kan høre sådan nogle mærkelige lyde. Skal vi ikke gå ud og se, hvad det er?"
De gik efter lyden og endte nede ved stranden. Og dér, ude på det dybe vand, så de noget mærkeligt dukke op ad vandet, for derefter hurtigt at forsvinde igen. Det var havvæsnerne, der sang og dansede i natten. Nadja og Dorthe lagde hovederne tilbage og kiggede op på stjerne himmelen. De fandt deres hver deres stjernetegn oppe på himmelen, og så også et stjerneskud, der kom susende forbi. Efter at have talt om