Den Hemmelige Klub

Sara, Jesper og Anna havde en hemmelig klub, og når de andre var optaget af andre ting, kiggede de tre på hinanden.

Anna gik først, hun havde sin konkylie i lommen. Hun gik langs med stranden. Jesper tog forsigtigt sine venetianske glas og gik langs med kanten af klitterne. Sara tog sit rav i lommen og forsvandt ind mellem træerne gennem skoven.

En halv times tid senere mødtes de ved den gamle fyrtårn, som de gik op i, det var højt og trapperne gik rundt og rundt, men når de nåede op i toppen var de altid glade. Jesper fik sine glas til at synge, Annas konkylie susede som havet, og igennem Saras rav kunne de se langt ud over havet.
I dag så de noget de ikke havde set før. Anna sagde det lignede en øde ø med et kæmpeslot med en voldgrav omkring og en flot bro. Nej se, Sara havde fået øje på en mand, der gik ude i haven med sin kikkert. Han må være baron, når han bor på sådan et flot slot. "Bare det var mig" sagde Anna: "så ville jeg være fin i tøjet

hver dag."

Da de havde siddet oppe i fyret en time, sagde Sara pludseligt: "Av! Jeg må se at komme hjem, jeg har lovet at hjælpe med at lave mad i aften, Sara tog sit rav i lommen, og forsvandt i fuld galop ned ad trapperne og gennem skoven. "Nå - puha" tænkte hun: "Jeg nåede det inden de andre opdagede noget."
Anna og Jesper gik hver sin vej hjem, og lod som om de bare havde været ude at gå en lille tur.

Markus og Emil M skrev at det ville de gerne, og Stine G bandt det forsigtigt om ørnens ben, og så fløj den tilbage til øen med slottet.
"Altså!" sagde Laura: "det er fint nok med en fest, men hvad med tøj. Jeg går ikke til fest med det her skovtøj." "Det gør jeg heller ikke!" sagde Esther. "Shh" sagde