"Et sovetæppe" sagde Marcus. "Lige hvad det er!" og nu kunne de alle se alle
tæpperne hænge på armen af grænsevagten, det ene flottere end det andet, i nogle fine
dejlige farver. De fik et hver, og en lille bog med spanske ord.
Mexiko og de mexikanske børn
God tur sagde Grænsevagten og kyssede dem alle på kinden. Laura og Esther blev
helt generte. Dorthe og Charlotte blev helt røde i hovederne. "Kom nu!" sagde
Christoffer og Emil M. De gik efter hinanden med de fine tæpper over armene, og den
lille bog i hånden, igennem den åbne port ind i Mexiko. Anna og Stine gik bagerst. De
nåede lige at vinke til grænsevagten, inden porten lukkede sig. Sidsel og Hannah gik
sammen, de gik og beundrede de fine tæpper. "HOLA!" råbte Stig pludseligt. "Hvad
betyder det?" spurgte Rasmus. "Det betyder bare HEJ!". "Hola - hola." sang Emilie
og Christina.
De gik ind i Mexiko. "Phy!" sagde Dorthe: "her er godt nok mere varmt end i
Danmark." og så bandt hun sin trøje omkring livet.
"Hvorfor er her ingen træer?" spurgte Stine. "Ja og jorden er helt rød." sagde Julie.
"Det er da fordi vi er i Mexiko, her har alle træerne stikkere på, og så hedder de
kaktusser." sagde Charlotte. "Ja! og jorden her i Mexiko er ikke som vores jord. Det
er som det vi har der hjemme i sandkasserne, bare mere gult. Det er jo derfor
mexikanerne går i bare tæer." sagde Esther.
Da de alle sammen havde gået et godt stykke tid i varmen, sagde Nicolai: "Nøj, hvor
er jeg tørstig, og jeg har drukke alt mit vand." "Jeg har også drukket alt mit vand, og
jeg har det som om jeg har spist af det sand vi går på, så tørstig er jeg." sagde Stine G.
"Jammen HALI - HALLO, jeg ved hvor vi kan få vand fra." sagde Marcus. "Kom!"
sagde han og gik hen imod en af de der kæmpe kaktus, der stod i sandet. Markus tog
sin lommekniv frem, og skar et hul i kaktussen, og holdt sin drikkedunk hen.
Langsomt blev den fyldt op med vand fra kaktussen. "Hvem vil drikke først?" spurgte
han. Alle de andre stillede sig op på en række, og fik en tår at drikke af kaktus vandet.

Da de havde gået lidt længere, blev de enige om at slå lejr, tænde et bål og pakke sig ind i deres sovetæpper. Ved bålet om aftenen sad de og fortalte hinanden spøgelseshistorier, og de var ret uhyggelige, og Stine og Esther puttede sig i deres mexikanske tæpper i det orange lysskær fra gløderne i bålet.

Emil C sagde: "Jeg er i hvert fald ikke bange for noget." og smed mere brænde på bålet, men pludseligt stivnede han i sine bevægelser: "de ... de ... de ..." sagde han, og pegede ind mellem nogle buske med en rystende finger. Der inde i mørket mellem buskene var der to lysende øjne, der stirrede på dem. Øjenene kom nærmere og nærmere, men da de kom nærmere, var det bare Henrik der havde været ude at tisse. Han havde sin lommelygte i hænderne, De grinede lidt, og lagde sig til at sove, hyldet ind i de fine mexikanske tæpper.
Næste morgen erklærede Hannah højt, at nu var hun altså sulten. De kikkede lidt på hinanden, de havde jo spist al deres mad på vejen, hvad nu?
"Hør!" sagde Rasmus og lagde øret til jorden: "Jeg kan høre nogen der synger, og de kommer nærmere. De kikkede alle sammen den vej Rasmus pegede. Ned ad vejen kom 25 mexikanske børn. Den første bar det mexikanske flag. De to næste bar en stor gryde, en bar en bog med mexikanske eventyr.